[imc-denmark] Indymedia feature: Historisk weekend for ungdomshuset
Erik
erik at bzby.dk
Mon Sep 25 00:36:37 PDT 2006
Jeg har nu sovet og kan derfor selv skrive et featureforskal
Historisk weekend for Ungdomshuset
I weekenden har der været adskillige markeringer fra ungdomshusets side.
Ungdomshuset der er blevet solgt til faderhuset af københavns kommune
havde i weekenden inviteret til en aktionsweekend for huset. Faderhuset
har bedt fogedretten om at begære de unge ryddet af politiet hvilket har
ført til en bølge af protester og aktioner for huset. De kulminerede i
denne weekend.
Fredagen blev der afholdt den største fest i husets historie. Koncerter
på alle etager samt en projekteranlæg der live transmitterede
koncerterne på storskærm i haven bag huset. Over 2.000 gæster besøgte
ungdomshuset den aften.
Lørdag var der den største demonstration i husets historie. Omkring
3.000 demonstranter gik fra Ungdomshuset til christianie i et fredeligt,
festligt optog. På intet tidspunkt var der anledning til problemer med
politiet. Se billeder hos Nathue.dk
Søndag kulminerede kampen ungdomshuset med de værste kampe i københavn i
6 år. En fredelig Reclaim the Streets fest blev blokeret af politiet ved
Dronning Louises bro. Da demonstrationen efter at have festet fredeligt
i et par timer gik ud på Åboulevarden blev den konfronteret af skrigende
betjente der løb frem mod demonstranterne med hævede knipler. Adskillige
blev slået af knipler og nogle endte med at kaste flasker og sten efter
politiet. Det førte til voldsomme sammenstød, masseanholdelser og
brændene barrikader på indre Nørrebro.
Politiets talsmand Flemming Steen Munch udtaler at kampene minder om 18.
maj. Det er en klar overdrivelse. Ingen betjente kom alvorligt til skade
hvorimod adskillige demonstranter har været på skadestuen. Under kampene
slog politiet med knipler mod siddende anholdte demonstranter [video] og
kørte deres pansrede biler i høj fart igennem menneskemængden.
Optøjerne er en forsmag på hvad der venter hvis politiet vil rydde
Ungdomhuset.
More information about the imc-denmark
mailing list