[imc-denmark] CMS og intern organisering

Simon Shine shreddedglory at gmail.com
Tue Feb 19 11:43:58 PST 2008


Hej folk på mailinglisten

Jeg skriver fra min email-adresse #2 eftersom min gamle gik ned.

1) Nedetid
2) CMS
3) Intern organisering

1) Nedetid
Indymedia.dk var nede i over en uge for kort tid siden. Det skyldtes
at vores internetudbyders administrationsprogram var gået i stykker,
og under en genstart af serveren kom den ikke tilbage. Vi havde ikke
kontrol over den, og det havde de åbenbart heller ikke. Det tog
desværre rigtig lang tid før de fiksede fejlen. På grund af det
overvejer jeg at skifte udbyder, men det går vi nok først i gang med i
Marts eller April, eftersom jeg forventer at den nuværende udbyder er
nogenlunde stabil ud over deres dårlige support når ulykken er ude.

2) CMS
yossarian fra London, UK har lavet et CMS i Ruby on Rails. Det minder
en smule om det jeg prøvede at lave, men yossarian har umiddelbart
mere erfaring og arbejdsdisciplin, hvilket har gjort at hans CMS på
samme tid som jeg har haft er blevet meget bedre. Scout, han og jeg
har arbejdet i aften på at sætte en beta op for indymedia.dk.

Det CMS som yossarian har bygget (og som han og flere inkl. jeg selv)
vil bygge videre på, kan allerede en del ting. Den har bl.a. en
kalender og video upload-support.

Den mangler danske links, men eftersom vi har kørt med engelsksprogede
CMS'er det meste af vores tid, er det ikke noget, jeg tror vil virke
for underligt. I kan alle sammen se den i aktion på:
http://ny.indymedia.dk/ - den vil nok blive sat i aktion så snart de
største problemer er isoleret, så siden ikke crasher tilfældigt når
folk uploader ting.

3) Intern organisering
Jeg synes selv vi er meget løst organiserede. Men samtidig har vi
aldrig haft lige så mange i vores "chillout-hjørne" inde på chatten.
Dvs. at samtidig med at vi ikke opererer stærkt organisatorisk mht.
regelmæssige møder, er de fleste af os "sammen" (på nettet) i mange
timer hver dag. (Her er kønsfordelingen dog noget ubalanceret, måske
fordi det er set som lidt nørdet at chatte.)

Det som yossarian har gjort i London, UK's IMC er at indkalde til et
møde hvor de snakkede om diverse featureønsker og en masse omkring
website-feedback. Det har vistnok været meget positivt og har skabt en
stemning hos folk om at der sker noget. Jeg tænkte at det kunne være
meget konstruktivt at have nogle lignende møder snart, sådan at det
ikke er den samme nørdegruppe der er de eneste som deltager aktivt.
Altså: Holde noget Indy-halløj, måske kombineret med en videoaften med
lidt doku, samt en introduktion på storskærm til sitets nye features.
Så kan de mindre teknisk priviligerede få et lynkursus i nogle af de
mere avancerede features.

Hva' siger folk?

Jeg har stadig en teori om at vores interne struktur ikke er supergod
fordi den er fordelt ulige over mailinglisten (som mange ikke ved
eksisterer eller ved hvordan virker) og chatten (som mange holder sig
fra.)

Hilsner
Simon Shine


More information about the imc-denmark mailing list